Introduktion af bogen ,,Eksistentielle tanker"

E-bogen findes ikke længere på nettet. Den findes derimod i en trykt udgave i 17 x 24 format. 198 sider. Bogen kommer på biblioteket i løbet af juni måned 2011, og månederne derefter. (Det varer altid nogen tid inden bogen bliver taget hjem til biblioteket). Bogen kan også købes. (Se gæstebogen) Bogen er interessant, fordi den vender op og ned på kristendommen. Den viser, at Bibelen sætter et klart skel mellem kristendom og kristenhed. Jesus siger, at kristendommen er for de få, mens kristenheden udgør de mange. (Se Lukas 18:8 og Matt. 7:13, 14 samt Matt. 7:21-23). Derfor bilder mange sig ind, at de er kristne, men i gerning viser de noget andet.

I bogen er der nogle grundlæggende ting om kristendommen, som skal være på plads førend, at man kan kalde sig en sand kristen. Bogen fremholder Søren Kierkegaard, som en sand kristen, der måtte lide for troens skyld. Hans åndelighed behandler bogen på en meget positiv måde. 

I bogens forord er der en teologisk påstand, som man ikke kan argumentere imod, uanset hvor meget man vil forsvare treenigheden. Påstanden er følgende:

Vidste Satan godt, at det ikke var den almægtige Gud, at han fristede, da han fristede Jesus i ørkenen? Naturligvis var Satan godt klar over, at han ikke fristede den almægtige Gud. Satan var ikke så dum, så han troede, at han kunne friste den almægtige Gud. Det er det samme som at påstå, at Satan er dum og uvidende, og det er han bestemt ikke. Det afslører alle de kirkesamfund, som docerer treenighedsdogmet, idet deres gud ikke er en troværdig gud, men er fuldstændig ubrugelig. Naturligvis kan man ikke friste en almægtig Gud, idet han ejer hele universet, og der findes ikke noget, som kan friste ham. (Jakobs Brev 1:13). Da Satan fristede Jesus var Satan naturligvis klar over, at Jesus ikke var den almægtige Gud, idet han kendte Jesu ,,udseende" i forvejen. De havde jo begge været loyale tjenere for Gud i himmelen, og derfor kunne de ikke gå fejl af hinanden. Treenigheden er derfor en teologisk påstand, som ikke har hold i virkeligheden, derfor vil kirkesamfundene falde fra hinanden. Det vil ske, når det går op for kristenheden, at de ikke har en plausibel gud. Ligeså snart, at man begynder at meditere over den problemstilling, som er nævnt her, går det op for en, at treenigheden slet ikke er ordentlig gennemtænkt, og det er menneskeværk fra begyndelsen til enden. Hvis man ikke kan se det, gør man vold på sin samvittighed. Når det er nået ud til alle kroge, falder kristenheden fra hinanden. Det er umuligt at føre en religion videre uden en sand Gud.

Det er nu fastslået med syvtommersøm, at Jesus ikke er eller var den almægtige Gud. Treenigheden bygger altså på grove usandheder. Dette er en ufravigelig kendsgerning, hvad enten man kan lide det eller ej. En løgn kan nu engang ikke give adgang til velsignelser fra den sande Gud.

Åbenbaringen siger, at den falske religion skal gøres øde og nøgen. Derefter vil Gud indgyde en tanke hos politikerne om, at religionen skal fjernes ved hjælp af vilddyret, som er de politiske regeringer. Den falske religion har været årsag til meget ondt i verden, den har eksempelvis været en del af to verdenskrige og nutidens terrorisme. (Åbenbaringen 17:15-18).

En anden teologisk påstand om treenigheden, som også er nævnt i bogen, er følgende:

Matthæus 24:36 siger, at tidspunktet for Guds indgriben kender ingen ud over Faderen, hverken Sønnen eller englene kender den. Treenighedstilhængerne hævder, at Gud blev inkarneret (legemliggjort) som mennesket Jesus Kristus. Så er spørgsmålet, hvis Jesus var Gud selv og stadig var Guds søn, hvem skulle så i givet fald fratage Gud den indsigt ved inkarnationen som menneske? Hvor var denne indsigt deponeret i den tid Gud var på jorden? Treenigheden virker utroværdig og usand. Når man kender lidt til kirkehistorien, ved man også, at den frafaldne kristendom indførte treenighedsdogmet i det fjerde århundrede, hvilket også støttes af flere teologiske opslagsværker. Egentlig kan treenigheden slet ikke lade sig gøre uden, at det ender i nonsens. Eksempelvis hvem oprejste Gud, da han døde på en marterpæl? Treenigheden er derimod direkte blasfemisk, idet Gud ikke kan dø, det siger sig selv. 

En tredje påstand er, at hvis man holder fast i treenigheden skal man jo tolke det såkaldte fadervor efter det, som der rent faktisk står, så kunne man ikke bede til Gud i al den tid Gud befandt sig på jorden. Jesus siger helt klart, at hans disciple skal bede til Faderen, som er i himlene. Hvis han virkelig var den almægtige Gud, så havde Jesus sagt: ,,I skal bede til mig, som står på jorden", men det gjorde han ikke. (Se Matt. 6:9, Johs. 4:23, 24).

Bogen indeholder en række andre teologiske problemstillinger, der gør det nemt at skille sandheden fra løgnen. Hvis man er sandhedssøgende, må man absolut have fat i denne bog. Er man ikke sandhedssøgende og ikke ønsker at ændre sind, må man nøjes med livet her og nu, og se bort fra de velsignelser, som kristendommen kan tilbyde eksempelvis evigt liv.

Flere teologiske opslagsværker siger, at treenigheden bygger på græsk filosofi, og har sin rod i Platons lære. Gads Danske Bibelleksikon siger bl.a., at treenigheden blev udviklet i oldkirken. Det Nye Testamente er fremmed for de senere oldkirkelige spekulationer vedrørende treenigheden.

Har disse påstande for øvrigt nogen betydning for kristenheden og dens medlemmer? Ja, det har det i høj grad. Bibelen siger, at når man dyrker falske guder, er det afgudsdyrkelse, og dem der dyrker afgudsdyrkelse ikke har andel i Guds rige. (Se Galaterne 5:19-21). 

Vidste du, at Jesus var født omkring 1. oktober i år 2 f.v.t.? Udregningsmetoden er nævnt i bogen. Det er såre enkelt at regne ud, når man kender hans dødsdag. Jesu fulde leveår var 33½ år ifølge profetien om de 70 åruger i Det Gamle Testamente. (Se Daniels Bog 9:24-27). Fra år 455 f.v.t. til år 1 f.v.t. er der 454 år. Fra år 1 f.v.t. til år 29 e.v.t. er der 29 år. 454 + 29 = 483 år. Den halve åruge er 3½ år er regnet fra efteråret år 29 e.v.t., hvor Jesus blev henrettet i påsken år 33 e.v.t. De sidste 3½ år peger frem til årugernes slutning i efteråret år 36 e.v.t. Hele perioden for årugernes samlede længde er altså 490 år, det er også nævnt i den autoriserede bibeludgave af 1931. Takket være profetien i Daniels Bog kan man med stor sikkerhed regne sig frem til Jesu omtrentlige fødselstidspunkt.  

De ting som foregår på jorden netop nu, kan folk ikke forbinde med, at tiden er ved at rinde ud for den gamle døende verden. Resultatet af klimaforandringerne kan folk ikke gennemskue, og slet ikke forbinde med noget unaturligt eller ekstremt, og åndelig talt sover de fuldstændigt. I mange steder i verden falder så meget regn, at det fører voldsomme katastrofer med sig. Andre steder er der tørke, så folk dør som fluer. Alligevel er der ingen, der reagerer eller opfatter det som en del af et sammensat tegn på Guds snarlige indgriben. Andet Timoteusbrev 3:1-5; Matthæus 24:21-30. De politiske og økonomiske systemer er ved at falde fra hinanden. Selv om der er indført økonomiske hjælpepakker er det kun en stakket frist og før eller siden vil landene gå fallit, men det kan folk ikke se, de betragter det som noget som følger med i et moderne samfund. Inden de økonomiske systemer falder helt fra hinanden vil de religiøse samfund gå i opløsning, idet der vil komme et forbud mod al religiøs virksomhed, og de politiske magter vil kaste sig over dem og bemægtige sig deres formuer. Alt det forstår man, når man kan give en eksegetisk redegørelse af Bibelens sidste bog Åbenbaringsbogen. Inden verdensreligionerne bliver sat ud af spillet, vil de politiske magter proklamere fred og sikkerhed. (Første Thessalonikerbrev 5:3) Når det er sket vil forbuddet af de falske religiøse organisationer finde sted. Det vil blive et vellykket angreb på falsk religion. Til sidst vil nationerne rejse sig mod Guds folk, og Harmagedonslaget vil vise sig, og Gud gør op med alt ondskab på jorden. Og hans loyale folk vil opnå frelse på dommens dag. (Apostlenes Gerninger 15:14) Det folk som Guds navn er nævnet over.

Desuden rejser bogen nogle eksistentielle og relevante spørgsmål. Eksempelvis, var universet uden Gud i de tre dage, hvor Jesus lå i graven? Kunne man som følge deraf ikke bede til Gud i de tre dage, hvor han var uden bevidsthed? Kunne Jesus være almægtig og stadig dø for ufuldkomne menneskers hånd? Det hele ender i nonsens for kristenheden.

Selv om Jesus ikke er den almægtige Gud, bør vi stadig elske og ære ham højt, fordi han er den næsthøjeste i universet, og han gav sit liv for os. Mange kan ikke fravriste sig den tanke, at Jesus ikke er Gud, men i stedet er ,,en gud". Flere af Guds tjenere havde gudetitler bl.a. dommerne i det gamle Israel (Salme 82:6). I Johs. 1:1 står der i de autoriserede oversættelser, at Ordet var Gud. En korrekt oversættelse i Johs. 1:1 er, at Ordet var en gud. Noget tilsvarende gælder i vers 18, hvor der står, at "ingen har nogen sinde set Gud, den Enbårne, som selv er Gud, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk". Også her skulle der have stået ,,en gud" til sidst. Et menneske kan nemlig ikke se Gud og leve, det kunne Moses i hvert fald ikke (Anden Mosebog 33:20). Stråleglansen fra Gud vil nemlig være så kraftig, at intet menneske kan se Gud og overleve. Og der er mange, som har set Jesus, derfor kan han ikke være den almægtige Gud.

Er gengivelsen ,,en gud” i overensstemmelse med græsk grammatik? Nogle græske værker hævder, at den græske tekst skal oversættes ,,Ordet var Gud”. Men ikke alle er enige herom. Den internationalt kendte bibelforsker William Barclay siger: ,,Nu har græske navneord, undtagen når særlige grunde spiller ind, normalt altid den bestemte artikel foran, og vi ser straks her, at Theos, ordet for Gud, ikke har den bestemte artikel foran. Når et græsk navneord forekommer uden den bestemte artikel foran, bliver det mere en beskrivelse snarere end en identifikation, og det får mere karakter af et tillægsord end af et navneord … Hvis Johannes havde sagt ho theos én ho logos, og altså benyttet den bestemte artikel foran begge navneord, ville han have identificeret logos med Gud. Oversættelsen bliver derfor lidt kluntet udtrykt: ,,Ordet var i samme klasse som Gud, tilhørte samme art som Gud … Johannes identificerer ikke her ordet med Gud. For at udtrykke det meget enkelt: ,,Han siger ikke, at Jesus var Gud.” - Many Witnesses, one Lord (Grand Rapid, Michigan, 1973 udg., s. 23, 24). 

Jesu offerdød er til gavn for alle. Det var Guds hensigt at bringe en løsesum, der kunne opveje Adams forspildte liv. Netop fordi løsesummen skulle være af tilsvarende værdi som Adams liv udgjorde, kunne Gud bringe sin søn Jesus Kristus som offer. Havde Gud valgt at ofre sig selv ville løsesummen have været en meget større værdi, endnu et bevis på, at treenigheden er forkert. Jesus Kristus kaldes også for den sidste Adam, mon ikke Gud vil betakke sig ved at få vedhæftet et menneskenavn på sig selv. Første Korintherbrev 15:45. Endelig siger Bibelen, at Jesus var gjort ringere end engle, mens han var på jorden. Hebræerbrevet 2:9. Gud ville aldrig detronisere sig selv, så han var ringere end engle, det siger sig selv.

Paradokser i treenigheden. Treenighedstilhængerne hævder, at Jesus er den almægtige Gud. Altså hævder de, at Jesus er en inkarnation (legemliggørelse) af Gud, men det harmonerer dårligt med Hebræerbrevet 2:9. For hvordan kan man være både almægtig Gud og ringere end engle? Det harmonerer jo ikke med hinanden.  

Kommer verdensreligionerne under forbud? Og hvordan berører det kristenheden?

Verdensreligionerne vil snart komme under forbud. Det vil ske den dag, hvor Åbenbaringen 17:15-18 får sin opfyldelse. Folk vil være trætte af religionen, idet den har været involveret i mange krige og uroligheder rundt omkring i verden. Eksempelvis blander kristenhedens præster og lægfolk sig i politiske anliggender, selv om Guds ord siger, at man ikke må være en del af verden. (Jakobs Brev 4:4) Eksempelvis har kristenhedens medlemmer deltaget i to verdenskrige og andre krige i nyere tid, og har derfor blod på hænderne. Krigshandlinger må overlades til ikke-troende mennesker.

Gud vil indgyde politikerne den tanke, at de skal angribe religionen, det gælder også de ikke-kristne religioner. Økonomiske vanskelige tider vil også betyde, at de verdslige regeringer vil bemægtige sig de religiøse trossamfunds formuer. Kristenheden har ikke lys over Åbenbaringsbogen og Daniels Bog samt mange andre steder i Bibelen, derfor ved de ikke, hvem der er skøgen, og hvem der skal gøres øde og nøgen, endsige hvem der er Babylon den Store eller vilddyret. I dag bekymrer præsterne sig om, at der næsten ikke er nogen, der overvære gudstjenesterne, og mange kirker står foran en lukning. Så det er sandt nok, at kirkesamfundene er ved at gøre sig selv øde og nøgne. Der findes intet i Bibelen, som mennesker ikke kan forstå, da Guds ord er skrevet til alle retsindige mennesker. Når Guds ord ikke forstås af alle, er det fordi, der ligger et dække for deres øjne (Andet Korintherbrev 4:3, 4). På dommens dag vil det gå op for kristenheden, at de i virkeligheden er Guds modstandere, og de vil flygte fra al religiøs virksomhed. Til den tid ved de hvem, der griber ind. Nogle vil måske vælge ikke at komme ind under Guds retfærdige domme, og derfor er der nogle, der vil gøre en ende på deres eget liv, den dag de ser, at Gud ikke er med dem.

Når forbuddet kommer, vil det være interessant at se, hvordan kristenhedens lægfolk vil gebærde sig, når de ser, at deres religiøse ledere allerede er flygtet fra religionen. Kristenhedens præster har Bibelen allerede profeteret om i Zakarias Bog 13:2-6. Her står følgende: ,,På den dag siger Hærskares Herre, udsletter jeg afgudernes navne, og de skal ikke længere nævnes. Også profeterne og den urene ånd fjerner jeg fra landet. Når nogen i fremtiden profeterer, vil hans far og mor, hans forældre, sige til ham: ,,Du skal dø, fordi du taler løgn i Herrens navn”. Og hans far og mor, hans forældre, vil hugge ham ned, fordi han har profeteret. På den dag skal profeterne blive til skamme over deres syner, når de profeterer. De skal ikke klæde sig i lodden kappe og bedrage folk. Men de skal sige: ,,Jeg er ikke profet, jeg er agerdyrker; jeg har dyrket jord fra min ungdom”. Spørger man ham: ,,Hvad er det for sår, du har på brystet?” svarer han: ,,Det er dem, jeg har fået i min elskers hus”. (Aut. bibeloversættelse af 1992). I dette skriftsted kan man se, hvordan præsterne vil opføre sig her på endens tid. De vil være feje og forlade den synkende skude, som er kristenheden.

Forbuddet vil også ramme Guds folk, fordi Satan bliver rasende, idet han kan se, at der stadig er nogle, der er trofaste mod Gud og hans ord. Til den tid vil Guds folk stå under englenes beskyttelse. Bibelen siger, at den der rører min øjesten, vil han straffe, derfor griber han ind og frelser sit folk (Se Zakarias Bog 2:12-13 autoriseret oversættelse af 1931). Forbuddet vil komme som et chok for kristenheden, den dag ved de hverken ud eller ind, og de kan ikke bruge deres treenige gud til noget som helst. Hvorfor bliver kristenhedens kirkesamfund lagt i grus? Har de ikke prøvet at vise tro på Jesus? Svaret er nej, de har bestemt ikke været lovlydige over for Bibelens ord. De har ikke adlydt Kristus, eksempelvis Matthæus 28:19, 20. Nogle lever i promiskuitet eller i ulovlige kønslige forhold. Deres præster har indført deres egne love og regler, derfor vil det gå som Jesus siger i Matthæus 7:21-23. Kristenheden vil gå helt i opløsning, og Bibelen vil få sin opfyldelse på bl.a. kristenheden.

Især ved juletid hører man ofte mange verdslige sange og julesalmer, hvori ordet halleluja indgår. De fleste tror, at det er en lovprisning til det lille Jesusbarn, men det er en fejlagtig opfattelse. Hvis man slår ordet op i ordforklaringen i den autoriserede bibeloversættelse af 1992 står der her, at halleluja betyder ,,lovpris Jah(ve)". Det er altså en lovprisning af den almægtige Gud, og ikke til Jesus. Der er nok mange der vil betakke sig ved at lovprise den almægtige Gud frem for hans søn. Man bør tænke over det, når man synger salmer i kirken eller julesalmer i sit eget hjem eller hører verdslige sange, hvor halleluja forekommer. Det er bemærkelsesværdigt, at halleluja forekommer både i Det Nye og Det Gamle Testamente. Især er det værd at notere, at det står i Åbenbaringen kap. 19 fire gange. Åbenbaringen er skrevet lang tid efter Jesu død og opstandelse, derfor er det logisk, at Jesus har lært sine disciple at benytte Faderens navn i deres bønner til Gud. 

Det er kun de færreste, der ved, hvad Jesu navn betyder? Det er fordi deres sind er fyldt med treenighedstanker. Men en kendsgerning er det, at Jesu navn betyder ,,Jehova er frelse". Man kan bl.a. finde frem til det ved at se i ordforklaringen i den autoriserede bibel af 1931. Her står under navnet Jesus: ,,Jesus er den senere græske udtale af det gammeltestamentlige navn Josua som egentlig betyder: ,,Herren er frelse" (jfr. Matt. 1:21). Citat slut. Men navnet Josua betyder også ,,Jehova er frelse". Man kan se, at Jesu navn betyder "Jahve er frelse" ved at gå ind på Den Store Danske Encyklopædi og søge på navnet Jesus. Jehova/Jahve er altså den egentlige frelser det vil sige, at man skal godkendes både af Faderen og Sønnen for at opnå frelse. (Se Esajas 43:10-12) Her siger den hebraiske Gud, at der er ingen anden frelser end ham.

En lille joke at slutte af med. En mand går en tur på kirkegården, her får han øje på graveren, der er i færd med at grave et stort hul på en af gravpladserne. Manden siger så til graveren: ,,Hvorfor graver du så stort et hul, der er jo mindst plads til 4-5 kister" ,,Jo" siger graveren: ,,Jeg har hørt, at treenighedsdogmet er afgået ved døden, så jeg måtte hellere lave rigeligt med plads". 

En anden problemstilling, som ikke står i bogen, er følgende: Hvordan kunne det være, at Jesus ikke kunne forudse, at Judas ville forråde ham? Hvis han var den almægtige Gud, var det en smal sag for ham at undgå udvælgelsen af Judas, så han ikke behøvede at dø. Det var netop, fordi Jesus ikke var almægtig og kunne se ud i fremtiden ligesom Gud kan. Selv om Jesus tilbragte en hel nat i bøn før sin udvælgelse af apostlene, vidste han ikke, at Judas blev den apostel, der ville forråde ham. Det blev han først klar over, da Judas begyndte at stjæle af de betroede midler fra menighedens pengekasse. I øvrigt vender det tilbageværende spørgsmål tilbage, hvorfor kunne Jesus dø, hvis han var almægtig, og hvem oprejste ham? Sandheden er, at det var Gud, der oprejste ham. Han kunne jo ikke oprejse sig selv. (Apostlenes Gerninger 2:24, 32).  *)

*) Selv om intet er umuligt for Gud, så ville han aldrig misbruge sin egen ret til at se ind i enkeltindividers fremtid. Den frie vilje er jo givet til menneskeheden, derfor ville han undergrave sine egne kærlighedsprincipper, hvis han gjorde det. Men hvis det betød liv og død for ham selv, så er jeg overbevist om, at så ville han bryde det. Men det er naturligvis noget infantilt sludder, at Gud kan dø, idet ingen kan slå Gud ihjel.

Begivenheder der snart vil finde sted

Profeti 1. Bibelen siger, at nationerne vil fremsætte en markant erklæring om ,,fred og sikkerhed". Men de begivenheder der følger efter denne erklæring, er langtfra fredelige. (Se Første Thessalonikerbrev 5:1-3).

Profeti 2. Derefter vil forskellige regeringer beslutte at gribe ind over for de religiøse organisationer i verden. Regeringerne bliver i Bibelen skildret som et vilddyr, og verdens falske religioner som en skøge, der rider på dyret. Uden at være klar over det vil det symbolske vilddyr udføre Guds vilje, når de udsletter de religioner, som med urette hævder at repræsentere Gud. I symbolske vendinger beskriver apostlen Johannes dramaet med disse ord: ,,De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild. For Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke." Åbenbaringen 17:16, 17.

Profeti 3. Efter et vellykket angreb på falsk religion vil Satan samle nationerne til et angreb på dem, der tilbeder den sande Gud Jehova. Åbenbaringen 7:14; Matthæus 24:21. Men Gud vil ikke svigte sit folk, og det ender med et forsmædeligt nederlag for Guds fjender. Zakarias' Bog 2:12 i autoriseret bibeloversættelse af 1931. At dette slag bliver voldsomt kan man læse i Jeremias' Bog 25:33. Det er Jesu Kristi eksekutionsstyrker, der eksekverer Guds domme. Og selve Harmagedonslaget er en kendsgerning, og der vil ikke længere være nogen frelse for dem, der ikke tilhører Guds folk. Åbenbaringen 16:16.

Læg mærke til at det er Guds tanker, der indgydes hos politikerne. Hvis det var menneskers tanker, ville det næppe kunne lade sig gøre, derfor er det sandt.

                                                                                                                                                                                     Finn Sørensen

PS. Hvis du er interesseret, i at se omslaget til bogen, skal du blot gå ind på www.nytibyen.dk Tryk på ikonet bøger. Der finder du bogen "Eksistentielle tanker" (se også gæstebogen).

Anmeldelser af bogen kan sendes til olivera@anarki.dk, derefter lægges de ud på nettet. Der angives kun navn og stilling og område af landet.

Eksempelvis:

Peter Hansen

Cand.mag.

Jylland